Om hypnoterapi

Glem alt om den form for hypnose, som du måske har set på TV eller sceneshows, hvor den frie vilje sættes ud af spil. Hypnoterapi er derimod en nænsom og hurtigtvirkende terapiform, som tager udgangspunkt i en samtale om det problem, du ønsker hjælp til, herunder dine ressourcer og mål. Hypnose er et værktøj, der supplerer samtalen, hvor du gennem visualisering understøtter din forandringsproces, således at du på en ressourcefyldt måde oplever at kunne skabe de forandringer, du ønsker.

I hypnoterapien er det muligt at bruge hypnosetilstanden til at skabe varige, positive forandringer i dit liv. Hypnoterapi er kendetegnet ved en nænsom og anerkendende tilgang, som består af to elementer – hypnose og samtaleterapi. I samtalen taler vi om, hvad du ønsker i stedet for og hvad dit mål er. Gennem samtalen får du bevidsthed om dine ressourcer – både de bevidste og ubevidste. De er katalysatorer for din forandringsproces.

Dine ressourcer og mål fra samtalen bruger vi i hypnosen. I hypnosetilstanden er det muligt at skabe forandring gennem aktivering af kroppens egne ressourcer. Hypnose er en afslappet trancetilstand, hvor de fleste oplever at være til stede samtidig med at kroppen føles tung og afslappet. Hypnosen påvirker ikke noget i sig selv. Det er det, man siger i hypnosen, der ændrer noget. I den tilstand er der let adgang til det ubevidste sind, hvor det er muligt at få adgang til gammelt materiale og påvirke din underbevidsthed i en ønsket retning.

Forandringen er således allerede i gang gennem samtalen og forstærkes i hypnosetilstanden. Der er forskel på, hvor mange sessioner, du har brug for, men forvent 3-5 sessioner.